Hvordan de store kan slippe afsted med at behandle de små II
Sidste nyt fra den engleske fodboldfront:
Igen har Chelsea svigtet med kommunikationen……. men denne gang til det gode! Efter forsommerens optagelsesprøve til Chelsea Football Academy Centre of Excellence blev Therese tilbudt 10 ugers træning begyndende i september; disse startede for to uger siden, og de sidste to tirsdage har Therese således været på Chelseas træningsanlæg i Cobham, ca. 20 minutters kørsel fra os. Stort, flot og yderst professionalt. Bare ikke når det kommer til kommunikationen.
Ikke desto mindre er 10-øren begyndt at falde for os; de langsomme danskere… Man kan slet ikke optages på Centre of Excellence, når man efter 1. sept. fylder et ulige antal år; det er kun aldersgrupperne Under 8, Under 10, Under 12 osv. osv. Er man således 9,11,13 osv. må man pænt vente til næste sæson – ventetiden kan man så bruge på forberedende træning – altså de 10 uger. Troede vi!
Therese er lige blevet tilbudt 30 ugers træning i – med Mortens ord – en af verdens bedste fodboldklubber; SÅDAN hver tirsdag indtil juli måned. Det er bare stort, og lige pludselig har hun ikke så travlt med at vende snuden hjem mod det danske
. Så sådan kan de store slippe afsted med at behandle de små…. og heldigvis for det
Ud over Chelsea spiller Therese turneringsfodbold for en af de lokale, men alligevel anerkendte ungdomsklubber Molesey Juniors, hvis pigehold sidste sæson vandt alt, hvad de deltog i. Therese blev i foråret inviteret til at komme og spille for klubben, så vi havde en formodning om, at hun kom på holdet. Men nej! Sammen med syv andre tilkommere kom hun på andetholdet, kaldet The Wild Cats. Vi havde fuld forståelse for, at klubben gerne ville beholde deres “stjernehold”, men alligevel lettere bekymret for, om der nu kunne blive noget ordentligt fodbold på andetholdet. Alle bekymringer gjort til skamme. Og jeg siger jer, at Wild Cats’s træner er en meget lykkelig mand, for det viser sig, at hans hold består af otte yderst kompetente fodboldspillere, som indtil videre har blæst alle deres modstandere – inkl. Molesey’s vinderhold fra sidste sæson – af banen. Så igen, heldigvis for det!!!
Og så er der skolefodbold. Ikke noget kønt syn, men de har det sjovt
Dertil fis og ballade med bolden hver fredag aften i den lokale ungdomsklub. Så der bliver slidt noget græs og nogle støvler….
-
Arkiver
- marts 2010 (1)
- januar 2010 (1)
- december 2009 (1)
- oktober 2009 (1)
- september 2009 (2)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (1)
- maj 2009 (2)
- april 2009 (2)
- marts 2009 (2)
-
Kategorier
-
RSS
Indlæg RSS
Kommentar RSS