Sommeren, der ikke rigtig vil… (redigeret ultimo juli)

blive til noget rigtigt, er over os. Mange mennesker har spurgt os, om det ikke altid regner i England. “Nej da!”, har jeg sagt med lettere forarget stemme (ingen skal sige noget dårligt om det engelske vejr – så integreret er jeg dog blevet…). Men men men 2009 har været året, hvor jeg klart og tydeligt har måtte sige “JO, det regner dælme alt for meget”. F.eks. havde vi inviteret nogle af naboerne på grill i haven på årets varmeste dag, som pludselig blev oversvømmet (i bogstavligste forstand) af regnhagl på størrelse med ærter.

De fleste dage starter ellers meget godt med solen, der titter ind gennem ovenlysvinduerne på 4. salens soveværelse, men bortset fra en enkelt uge med decideret hedebølge (så skønt!), så er det, når vi er på vej ud af døren til skole kl. 8.30, overskyet og vådt. Meget meget deprimerende! Ikke mindst når døren til vores balkon er pivende udtæt, og vandet derfor står ind under den, danner en større sø af regnvand samt drypper ned i køkkenet under stuen – yderst træls! Vores landlord har først i sidste uge forstået alvoren af problemet – mente, at vi bare måtte holde afløbet fri for blade. Tja, nu har vi jo selvfølgelig heller ikke andet at lave end at sidde og holde øje med hans afløb…. Under alle omstændigheder ser det ud til, at problemet endelig er løst, og vi fik således ikke vand ind i aftes, da skybrud med kraftig torden og flotte lyn, som i skrivende stund er på vej til Danmark, passerede os.

På det seneste har vores landlord i det hele taget tilbragt en del tid i huset. Vaskemaskinen larmede som en jetmaskine – eller skulle jeg skrive som en servende kvindelig tennisspiller på Wimbledon….? Denne er nu udskiftet med en ny og det bedste er, at der er byttet om på vaskemaskine og opvaskemaskine, således at sidstnævnte nu står i køkkenet på nederste etage (til dem, der ikke kender vores hus, skylder jeg at sige, vi har to køkkener: Et stort køkken i lille rum på 1. salen, vi aldrig bruger samt et lille køkken i stort rum med udgang til haven). Fedt fedt fedt! Men nej, den virker kun en gang i mellem… så vi vasker stadig op i hånden.

Vi havde besøg af min fætter Niels, hans kone Rie samt deres tre børn, Anne Sofie, Signe og Jonas tidligere på ugen – og der virkede opvaskemaskinen heldigvis upåklageligt, men i skrivende stund sidder jeg – har igen aflyst ting og sager… – og venter på at få den repareret…! Det var dejligt at se Niels og hans familie igen. Alt for mange år siden sidst. Ikke mindst var det skønt at lære børnene lidt at kende – de er meget ældre end vores, fra 18 til 11, men fodbold synes at kunne sætte aldersforskellen ud af spillet. Vi håber, de har nydt deres dage i London og at vi snart får dem at se igen!

Peters fødselsdag blev fejret med to børnefødselsdage. Begge i parken hvor den stod på cricket – først med hans nuværende klassekammerater, dernæst med nogle venner fra den gamle skole. Vejret holdt tørt, men kun lige! Det var dejligt at lære Peters nye klassekammerater at kende – de virker som en flok rare, sjove drenge. Mange af dem har taget rigtig godt mod Peter; han har allerede mange kammerater og bliver inviteret hjem til te efter skole (te er aftensmad for børn! I de fleste familier spiser forældrene ikke sammen med børnene – så tea til de yngste og supper til forældrene, når farmand kommer hjem fra arbejde).

I denne uge er hele Peters årgang på lejrskole; emnet er teambuilding gennem fysiske aktviteter som vægklartring, svævebane, fætning mm. Han kommer hjem i aften, vi glæder os til at være sammen med ham igen (huset er MEGET tomt uden Peter), men vi er ikke i tvivl om, at turen vil have været sjov og have gjort mange gode ting for Peter i form af at blive en del af sammenholdet i klassen. Selvom Peter har nemt ved at skabe nye venskaber, er det alligevel hårdt for ham at være på en ny skole – mange af tingene er anderledes, ikke mindst pga. den mere demokratiske tilgangsvinkel til børnene, men også fordi han ikke føler sig om et fuldbyrdigt medlem af klassen endnu. Vi håber, lejrskolen og den fortstående sommerferie vil gøre, at han påbegynder Year 5 med en større følelse af at høre til.

Thereses årgang havde i sidste måned tre dage ved Themsen i Ham nord for Kingston-Upon-Thames, hvor de deltog i Thames Young Mariners. Det var hårde, våde, men sjove dage: vægklatring, bygning af tømmerflåde, ro i kanoer til Kingston og tilbage, badning i floden osv. osv. Trætte og ekstremt sultne børn at få hjem. Fodboldsæsonen er slut for i år, men lidt træning bliver det alligevel til. I onsdag begyndt Therese i sin nye klub Molesey Juniors Football Club, og det tegner rigtigt godt. De er mange piger, og de er gode piger. Pudsigt nok har Therese gået i nursery (en slags før-børnehaveklasse, nogle skoler tilbyder) med en af sine medspillere, da vi boede i Kingston for snart mange år siden. Pigerne kunne selvfølgelig ikke genkende hinanden, men mødrene kunne!

Både Therese og Peter har repræsenteret skolen i atletikstævner, og vi har i indeværende uge været til sportsdag på skolen. Om noget må det betegnes som et levn fra fortiden og ikke mindst et glimrende eksempel på, at man – om ikke andet så for undertegnedes skyld – ikke behøver at holde fast i traditionerne for traditioners skyld. I bedste Harry Potter stil (eller er det hans stil, der er kopieret herfra…) var en kort løbebane, vel omkring 60 meter lang, kridtet op. Langs banen var der på den ene side sat fire telte op til børnene – børnene er på tværs af klasser og aldre delt op i fire hold, der året igennem kæmper om point for godt arbejde, god opførsel mm (mon Harrys mor har gået på denne skole… eller det bare er symptomatisk for hele det  skolevæsen!!), mens forældrene i silende regn med deres medbragte paraplyer og madpakker var bænket på den anden langside for at se deres små poder deltage i 2*20 sekunders løb som f.eks. hækkeløb, æg-på-ske-løb, trebenet løb, sækkeløb eller almindelig sprint!! Der kan måske spores en anelse sarkasme i ovenstående, men efter 6½ time i regn og kulde, hvor højdepunktet er mødrenes diskussion af skolelederens uheldige spray-tan, mener jeg, jeg er berettiget til at anskue en sådan begivenhed med en fremmeds øjne!!

Jacob, som nu helt frivilligt tilbringer mere og mere tid udenfor på vejen med sine skolekammerater, er nu færdig med infant school og klar til at indtage junior school. Det adstedkommer, at man møder i skjorte og slips (lektie over sommerferien er at lære at binde dette), at man kan stå i køen med sine klassekammerater for at komme ind i klassen uden hjælp fra sine forældre og vigtigst, at man nu hører til i de stores skolegård. Overgangen blev markeret med et aftenarrangement for børnenes forældre, hvor børnene optrådte med ting, de havde lært i infant og ting, de glædede sig til i juniors.

Slotte og borge er et af de emner børnene har haft i infant, så for to uger siden var jeg med Jacobs årgang på skoletur til Windsor Castle (klikker man på dette link, ses det, at det engelske kongehus er på Twitter – meget apropos mit indlink fra i går nedenfor… thi hi). Fantastisk tur med fantastisk levende børn og tænk sig, dronningen var hjemme, så The Royal Standard blæste i vinden, og børnene var helt elektriske ved tanken om, at hver eneste hvidhårede gamle dame, de så, kunne være dronningen selv!

Jeg ved ikke, om det har været Jacobs skuffelse over ikke at møde hende, der fik ham til at indtage en 20p mønt i mandags, men ned i maven skulle dronningen åbenbart! Så afsted til A&E (kombineret lægevagt og skadestue) på Kingston Hospital, for telefonvagten ville kun tale med Morten, hvis han havde svineinfluenza… og det har vi indtil videre været heldige at undgå! Stolt kom Jacob hjem med sit røngentbillede-klistermærke… mønten kunne de ikke finde; måske han allerede havde nået at levere den ved kasse et!!! Eller også udløses alle alarmklokker, når Jacob som omvandrende sparebøsse vandrer gennem sikkerhedskontrollen i Heathrow næste gang, vi skal til Asien!!!

London er også blevet udforsket. Hele familien var på British Museum i søndags, hvor vi besøgte de egyptiske udstillinger. Til Jacobs store forfærdelse kunne Peter fortælle nogle livagtige historier om, hvordan man trak døde faraoers hjerne ud gennem deres næser, før man balsamerede dem. Udstillingen er virkelig et besøg værd, med eller uden hjerne… fantastisk flot!

 

 

 

 

Da jeg blev 40 oplevede vi vagtskifte på Buckingham Palace vagtskifte på Buckingham Palace – også flankeret af The Royal Standard…  Et pompøst optog med militær præcision krydret med alt for moderen hornorkestermusik (hvis vi ikke tager fejl, spillede de Thriller – og dette før M.J.s død!! Passede ikke rigtig ind i billedet; nogle ting skal forblive gammeldaws for at bevare den magiske glans). Fødselsdagsmiddag bestod af fantastisk  italiensk på lille chamrende, meget meget skæv restaurant i Guildford. En mindre brostensbelagt by fyldt med gammelt bindingsværk, sjove skilte og ure hængende ud over de brostensbelagte gader ca. 30 minutters kørsel herfra – alt hvad man som fremmed forventer af English Countryside… og så er byens faktisk heller ikke mindre!!

 

 

Derud over har jeg med en veninde været rundt forskellige steder, bla. Regent’s Park med omkringliggende rigmandskvarterer som St. John’s Wood, Little Venice og Maida Vale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En anden dag tog vi en guided gåtur i City of London kaldet Legal & Illegal London, rundt i The Square Mile som er Londons advokatkvarter med Inns of Court, The Old Bailey og Royal Courts of Justice – utroligt ubytterigt, underholdende, traditionsrigt og spændende; mange godt skjulte hemmeligheder som f.eks. et underjordiske sølvmarked og advokat-timetakster på over £5.000. Der findes et utal af disse billige gåture med guider i byen; vores næste bliver en Jack the Ripper… Uha da da!

 

 

Senest har vi besøgt Shakespear’s Globe – meget dyr entré, men god oplevelse med levende orkester og ualmindelig morsom guide at være inde i selve teateret. Udstillingen noget tam, desværre! Globen er den tredje af sin slags. Da Themsen i Shakespears tid var langt bredere end i dag, har de to tidligere glober, som begge gik til i brand – den første efter kun 14 år, den anden som følge af brug af en krudt-ladet-kanon i en forestilling, hvor kongens tilstedeværelse skulle fejres (mirakuløst reddede alle anslåede 3000 tilskuere sig ud) – ikke ligget på nuværende globes lokation. Den moderne globe blev opført, da den amerikansk filmskaber Sam Wanamaker (elsker det navn… …) i 1949 under sit første besøg i London mente, det var usselt af englænderene ikke at have et mere værdigt mindesmærke for Shakespear. Fra Wanamaker fik ideen til globens opførelse til dens færdiggørelse gik 48 år; han døde 5 år før den stod opført og nåede således aldrig at se det færdige værk. Både hvad angår materialer, byggeteknikker og udformning er bygningen opført så autentisk som muligt; bl.a. er det den eneste bygning med stråtag der er givet tilladelse til at opføre siden The Great Fire of London i 1666.

I dag har vi været på besøg i den næsten 2000 år gamle romerske badeby Bath. Med superb beliggenhed mellem grønne bakker på grænsen til den honningfarvede byggestil i “som-taget-ud-af-Miss-Marple-film” Cotswold er denne pragtfulde by med dens fascinerende arkitektur, Pulteney Bridge med dens små fine forretninger, badene selv, de hyggelige stræder og den imponerende katadral ikke overraskende at finde på UNESCOs liste over bevaringsværdier steder. En lang køretur for at strøgtur, men bestemt hver eneste mil værd.

 

 

 

Apropos lange køreture, så blev det til en lille smuttur til Odense, da Lene inviterede til 40 års i hendes og Henriks fantastisk flotte anlagte have; vi er ikke spor misundelige. Det var dejligt at se Lars og Bodil (tak for husly og grillpølser – glæder os til at indvie jeres sommerhus), Ulrik, Birgitte og børn (tak for børnepasning – håber, der ikke er kreditkrise i uge 42) samt Lene og Henrik igen, men lang lang køretur for halvandet døgn i landet.  På tirsdag kommer pakkeposten med rugbrød, ost samt kryds & tværs-hæfter og ikke at forglemme Eva, Keith, Tim og Anna – tror det bliver en uge med fuld drøn på. Morten skal underholde kunder med hesteløb og Simply Red på Sanddown onsdag aften; please tag en billet med til mig!!

Vi glæder os til at se mange andre i sommerferien – er nødt til lige at tage to uger i Italien for at samle kræfter først!

Tilføjet 28/7  Mens jeg skriver dette, render Eva og Keith rundt ovenpå og pakker deres ting, mens deres børn Anna og Tim griner og pjatter med Therese, Peter og Jacob. Det har været en rigtig hyggelig uge, hvor familie Nordtorp/Martin har oplevet mange af metropolens aspekter, mødt en masse venner fra bl.a. New Zealand samt rigtig lært os at kende – og omvendt. Og det har været super! En af de dejlige ting ved at bo i udlandet og have overnattende gæster er netop, at man lærer sine gæster enormt godt at kende – det har således været en skøn uge med masser af berigende samtaler, sjove lege mm. Sammen har vi været i parken og spille rundbold (til stor fortrydelse for drengene… kom kun “ind”, når vi piger fik lidt ondt af dem …!!), og vi har sejlet på Themsen til Greenwich, hvor vi oplevede, at klokken blev 13 på nulpunktet ved The Royal Observatory. For de ikke indviede er Greenwich der, hvor man regner tidszonerne fra – Greenwich Mean Time – og hvorfra længde- og breddegrader måles.  Gæster er nogle gange lig med børnepasning, og jeg er i overflod blevet forkælet med frihed til at gå til hestevæddeløb og Simply Red koncert (tusinde tak til Morten for at skaffe mig billetten og til Eva og Keith, der passede de unge mennesker) og motionscenter. Koncerten var fed!!!!!! Synger stadig!!!! Motionscenter hårdt, men uundværligt. Alt i alt nogle dejlige oplevelser; vi håber, I har lyst og lejlighed til at komme igen, mens vi stadig er her!